|
|  |

Du kan pleje din græsplæne. For at holde plænen plan og for at forbedre græssets vækstbetingelser kan man tilføre plænen topdressing, som er en blanding af 80-100 % sand (kornstørrelse 0,2-0,4 mm) og 0-20 % sigtet kompost. Topdressingmaterialet er med til at ”fortynde” den del af filtlaget, der ikke blev fjernet ved plæneluftningen og kompostdelen fremskynder omsætningen af filtlaget. Bemærk at sphagnum er uegnet til topdressing. Topdressing spredes i et tyndt lag på højst 1/2 cm ud over plænen efter gennemrivning/plæneluftning og evt. eftersåning med græsfrø.
Hvis der er dybe huller i plænen, skal der selvfølgelig her tilføres mere end 1/2 cm topdressing, og der skal eftersås fx ved at blande græsfrø i topdressingen.
|
|

|
|